Lille og let indlæg med kolossal effekt
- indlægssåler fra Formthotics
Fra naturens side af er vores fødder ikke skabt til masseproduceret fodtøj - men takket være en genial opfindelse af den New Zealandske læge Charlie Baycroft kan du næsten få samme fornemmelse med Formthotics, som hvis du vandrer i strandkanten i bare fødder. Komfortabelt og lækkert!
Formthotics indlægssåler øger komforten og forebygger skader og smerter i fødder, ben, knæ og ryg, selv ved ekstreme belastninger. Indlægget består af formstøbt skumplast, der ved opvarmning tilpasses individuelt på under en halv time, og trods høj kvalitet koster det under en fjerdedel af et ”normalt” hårdt indlæg.
I mere end 25 år har den innovative motionist, læge og opfinder Charlie Baycroft fra New Zealand videreudviklet sit helt unikke indlæg til fodtøj, Formthotics, til glæde, helse og velbehag for et stadigt stigende antal brugere verden over. Udgangspunktet for opfindelsen er, at stort set alt fodtøj masseproduceres, og derfor mangler foden den naturlige og nødvendige støtte, især når der kommer belastning på, som f.eks. ved sport eller arbejde.
Den danske importør af Formthotics, Niels Jørn Jensen, Sports Pharma, oplyser, at 80 procent af de smerter, vi oplever i skinneben, knæ, lænd og ryg stammer fra fødderne, og at indlæggene kan afhjælpe og forebygge skader.
Charlie Baycroft fandt i 1980’erne frem til et fleksibelt materiale, der kan formes individuelt efter foden på et øjeblik, til gengæld holder indlægget formen for altid, når det først er tilpasset foden og fodtøjet.
Med til succesen hører, at Charlie Baycroft og hans stab af medarbejdere nøje følger forskningen på området, og løbende udvikler Formthotics. Charlie Baycroft har netop besøgt Danmark for at holde en række forelæsninger for fodterapeuter, læger og fysioterapeuter, så de er ajour med den nyeste viden.
”Vi har gennem årene opnået fantastiske resultater med Formthotics, både blandt sportsudøvere og på civile arbejdspladser. Men vi bliver hele tiden klogere, og det giver sig udslag i, at vi hele tiden udvikler de tests og undersøgelser, som brugeren gennemgår i forbindelse med tilvirkningen af indlægget”, fortæller Charlie Baycroft. Han understreger, at der ikke findes én perfekt løsning for alle, men at forskellige persontyper har brug for forskellige løsninger. Og det tager Formthotics og det tilhørende system af undersøgelser højde for.
Undersøgelsen består af seks punkter, hvor behandleren indsamler en række nøgleinformationer, der bruges til at tilpasse indlægget meget præcist til brugeren.
”Fodstillingen har afgørende betydning for kroppens velbefindende. Stress, forkert fodtøj og belastning af benene, for eksempel gennem øget kropsvægt, er med til at give moderne mennesker store problemer med ondt i knæ og ryg, usunde led og smerter i muskler og sener. Indlæggene bevirker, at man får en neutral fodstilling i skoen, og derfor mindsker belastningen, ikke alene på fodens led og sener, men også på ben, knæ og ryg. Langt de fleste brugere oplever derfor en stor komfort, allerede efter ganske kort tids brug”, fortæller Charlie Baycroft.
Indlæggene kan gøre en positiv forskel for alle, som anvender fodtøj, uanset om der er tale om elitesport, fritid eller arbejde. Undersøgelser og tests viser, at Formthotics mindsker risiko for skader, giver øget komfort og i en lang række tilfælde reducerer allerede opståede skavanker i fødder, ben og ryg. Resultaterne af danske undersøgelser kan ses på Sports Pharmas hjemmeside; sportspharma.dk
Anbefales af det danske kvindelandshold
De fleste spillere på det danske kvindelandshold i håndbold har gennem flere år brugt Formthotics indlægssåler i deres håndbold- og løbesko.
”Da vi på kvindelandsholdet startede med at benytte Formthotics-sålerne, var det som led i behandlingen af overbelastningsskader i fødder, underben, knæ og ryg. Da sålerne viste sig effektive, blev de i løbet af kort tid ikke kun et vigtigt led i behandlingen, men også i forebyggelsen af disse tilstande. Samtidig har indlægssålerne været med til at sikre, at spillerne bedre har kunnet overkomme de store træningsmængder, der har været nødvendige for deres håndboldmæssige udvikling og for at opnå succes”, fortæller Gorm Helleberg Rasmussen, fysioterapeut for Dansk Håndbold Forbunds kvindelandshold siden 1985.
”I dag tilbyder vi rutinemæssigt landsholdsspillerne individuelt tilpassede Formthotics-såler til deres håndbold- og løbesko, og langt størstedelen af spillerne tager imod tilbuddet”, fortæller fysioterapeuten.
Forhandles over hele landet
Formthotics forhandles og tilpasses af bl.a. sportsforretninger, fodterapeuter og fysioterapeutiske klinikker i hele landet.
Forhandlerliste kan ses på Sports Pharmas hjemmeside. Indlægssålerne findes i flere fleksible udformninger, så de kan bruges i forskellige typer fodtøj, fra vandrestøvler, cykelsko, fodboldstøvler og arbejdssko til dagligdags fodtøj og selskabssko.
Charlie Baycroft vandrede på stranden i New Zealand, og så fik han en genial ide: Formthotics indlæg, der får fodtøjet til at passe perfekt, giver høj komfort og forebygger og afhjælper belastningsskader! (Foto: Thorkild Høj).
|