 TENS = Transkutan Elektrisk NerveStimulation
Transkutan Elektrisk NerveStimulation (TENS) er stimulation (med smertelindrende formål), som påføres vha. impulser, som trænger ind i det perifere nervesystem via elektroder placeret direkte på de områder, der skal behandles. TENS-stimulation opnås typisk ved at anvende bifasisk og symmetrisk (firkantsvingning) strøm med frekvenser, som kan variere fra 8 til 200 Hz.
Denne type smertelindrende stimulation, som bekæmper smerter uden brug af farmaceutiske midler, gør brug af to forskellige fysiologiske mekanismer for at opnå følgende resultater:
1. Endogen beta-endorfin-produktion og encefalinproduktion forårsaget af aktivering af endorfinsystemet vha. lavfrekvent stimulation (< 8 Hz).
2. Produktion af serotonin og blokering af smertesignaler (gate control) i retning mod centralnervesystemet. Der anvendes i dette tilfælde højere frekvensniveauer for stimuli (minimum 80 Hz). Serotonin- og "gate control"-mekanismen har en meget hurtig, smertelindrede virkning, men den er af kort varighed.
ANVENDELSESMETODER
TENS, som bruger en bifasisk, symmetrisk, kompenseret strøm, har to forskellige anvendelsesmåder:
- segmenteret hæmning af følsomhed over for akutte lokaliserede smerter
- frigivelse af endorfiner til behandling af kroniske og diffuse smerter.
- smertelindrende virkning ved segmenteret hæmning af følsomhed
Der er hos mennesket to typer afferente nervefibre, dvs. fibre som overfører perifer information til hjernen. Den første type er fibre med store diametre kaldet A-beta-fibre, som er ansvarlige for overførsel af berøringsinformationer fra det perifere nervesystem til det centrale. Den anden type, kaldet A-delta-fibre, har en mindre diameter og overfører smertefornemmelser til hjernen. En anden faktor, der adskiller disse to typer fibre, er, at den førstnævnte har et lavt aktiveringstærskel, mens den anden har en meget højere aktiveringstærskel. Langs med den bane, som overfører smertesignalet fra det perifere til det centrale nervesystem, er der i rygmarven en interneuronhæmmer, som tjener som en signalvælger.
Da TENS-strømmen stimulerer A-beta-fibrene med store diametre, aktiverer den interneuronhæmmeren. Aktiveringen, som gør det besværligt for smertesignaler at nå hjernen, blokerer overførslen af smerter. Denne mekanisme er blevet kaldt "gate effect" eller "gate control" af Melzack og Wall, som var de første, der identificerede fænomenet i 1965.
Ved denne metode skal TENS-stimulationens strømimpulser være af kort varighed (<1 ms) med en frekvens på 80-150 Hz. Styrken skal være behagelig (ikke smertefuld) og kun frembringe en let prikkende fornemmelse (følefornemmelsestærskel). For at være virkningsfuld, skal behandlingen vare i mindst 30 minutter.
Smertelindrende mekaniske ved frigivelse af endorfiner
Endorfiner og encefaliner, proteiner der produceres i hjernen, har funktioner, der ligner morfins og findes i forskellige dele af centralnervesystemet. De er derfor særligt effektive til dæmpning af smerter.
Disse endogene morfiner er kroppens naturlige smertelindrende neuromediatorer. De kan hæfte sig til retikulært væv på cellestrukturer, såsom thalamus, og frembringe en dæmpende virkning, som kan sammenlignes med morfins virkning.
Elektrostimulation med TENS-strøm kan stimulere frigivelsen af disse morfinlignende endogene stoffer.
Forskning har faktisk vist, at behandlingsseancer på 30 minutter med lavfrekvent strøm af høj styrke, der kan producere rytmiske muskelstød tæt på smertegrænsen, kan forøge endorfinniveauerne med 20 % over det normale niveau. Stigningen i endorfinniveauer bevares i 30 minutter efter afslutning af behandlingen.
Anden produktinformation:
|
