Gå uden om smerterne med indlægssåler fra Formthotics
- lange vandreture er lig med god motion og frisk luft. Men det kræver et par gode sko - og dog, vil nogen nok indvende - gode sko alene gør det ikke!
De fleste har sikkert oplevet, at de på selv kortere distancer har ømme fødder eller ondt i benene sidst på turen. Også selvom vandreskoene er, hvad man vil betegne som gode sko. Netop fordi alle hensyn og forholdsregler er taget, vurderer mange, at vandring slet ikke er en sportsgren for dem og opgiver igen. Ærgeligt, for det er en god sport, hvor motion og frisk luft kombineres.
Lille svaghed i foden kan gi’ store smerter i benet
Mange stavgængere og vandrere har problemer med ømme eller direkte smertende fødder, når de går langt. Det skyldes ikke forkert valg af fodtøj. Det skyldes, at ingen masseproducerede sko, heller ikke specialdesignede travesko eller –støvler, passer præcis til den enkeltes fod.
Har man et problem med en svaghed i sine fødder eller ben, f.eks. nedsunken forfod, overpronation eller oversupination (som er hhv. indaddrejning og udaddrejning af foden), bliver denne svaghed forstærket mange gange, når man går og står meget. Og man oplever det som stærke skinnebenssmerter, smerter i hæle, knæ eller lænd.
Formthotics – som bare fødder i sand
”Problemerne betyder, at mange opgiver deres foretrukne sportsgren. Det er en skam, for de kan i langt de fleste tilfælde afhjælpes”, siger Niels Jørn Jensen fra Sports Pharma, som forhandler Formthotics i Danmark.
Han fortæller videre, ”en new zealandsk læge, Charley Baycroft har forsket i den betydning en korrekt fodstilling har for resten af kroppen. Han fandt ud af, at sand laver et præcist aftryk af foden, når man går på stranden med bare fødder, og den støtte ville kunne afhjælpe mange af de problemer i fødder og ben, som hans patienter klagede over.
Derfor udviklede han en indlægssål efter de samme principper som strandens bløde sand dvs. en indlægssål, der formes præcist efter fodens form, men som i modsætning til sand beholder sin form.” Indlægssålen, som kaldes Formthotics varmes op og formes efter foden i de sko, som man ønsker at bruge indlægget i. Formthotics er fremstillet i CFC-frit polyethylenskum, som er let, holdbart og stødabsorberende.
Smerterne forsvandt
”Efter ganske få dages brug oplever de fleste en markant forbedring af de problemer, de tidligere havde i fødder og ben”, udtaler Niels Jørn Jensen og fortsætter, ”det lyder jo alt sammen meget godt, men faktisk er Formthotics blevet testet med meget positive resultater".
Jytte Silleborg, der er en ivrig vandrer, har tidligere haft problemer med smerter i sit ene ben – især bag knæet. ”Jeg har haft Formthotics i godt et år nu og bruger dem hver dag. Jeg går ca. 5 km. til hverdag og omkring 50 km. i løbet af weekenden. Og jeg kan mærke, at de har hjulpet på mine problemer med benet. Trods det faktum at jeg går så mange kilometer med indlægssålerne, som jeg gør, har jeg faktisk endnu ikke slidt et par Formthotics indlægssåler op. Det siger vel lidt om kvaliteten”, siger Jytte Silleborg. Øvrige testresultater kan findes på www.sportspharmashop.dk.
Formthotics forhandles og tilpasses af bl.a. sportsforretninger, fodterapeuter og fysioterapeutiske klinikker i hele landet. Indlægssålerne findes i flere udformninger, så de kan bruges i forskellige former for fodtøj lige fra vandrestøvler, cykelsko, fodboldstøvler og arbejdssko til dagligdagsfodtøj og selskabssko. Sports Pharma i Vejle kan også oplyse, hvor Formthotics kan købes. Husk at medbringe dine vandresko/-støvler.
Formthotics skal nemlig tilpasses det fodtøj, du forventer at bruge indlægssålerne i.
|