Sports Pharma A/S forlænger fire år med landsholdet

Forleden satte landstræner Morten Olsen sit navn på en ny toårig kontrakt med Dansk Boldspil Union, og også en anden garvet aktør omkring fodboldlandsholdet har forlænget samarbejdet.
 

Mindst frem til sommeren 2015 anvendes der således produkter fra SportsPharma A/S, når Rommedahl, Bendtner, Eriksen og kompagni får behandling af fodboldlandsholdets medicinske stab.

 
DBU og Sports Pharma har nemlig forlænget samarbejdet, så Vejle-virksomheden også de kommende fire år leverer bandager, forbindinger, olie, tape, kulde- og varmebehandling og mange andre sportsplejeprodukter til landsholdet.
 
Vores samarbejde med Sports Pharma strækker sig over mere end 25 år, og vi får altid en førsteklasses behandling. SportsPharma er vores næstældste samarbejdspartner, og vi er yderst tilfredse med at kunne fortsætte parløbet endnu fire år, konstaterer Simon Rasmussen, sekretær i DBU og indkøber for alle DBU’s landshold.
 
Sports Pharma er gode til at holde sig opdateret med, hvad der findes på markedet, så vores fysioterapeuter, massører med videre altid får de nyeste og bedste produkter. Det er medvirkende til, at spillerne kan yde maksimalt på banen, tilføjer Simon Rasmussen.
 
Også Niels Jensen, indehaver af Sports Pharma, glæder sig over aftalen med DBU:
 
Vi er stolte over at gøre vores lille bidrag til, at Danmarks fodboldflagskib klarer sig godt, lige som vi i øvrigt også leverer til håndboldlandsholdene.
 
Niels Jensen lægger ikke skjul på, at der er en god signalværdi og en vis prestige forbundet med aftalen.
 
Det er klart, at det borger for kvalitet og faglig tyngde, når landsholdet bruger vores sportsplejemidler. Det svarer nok til, hvis man i andre brancher er kongelig hofleverandør, siger Niels Jensen, som glæder sig til at se Sports Pharma-navnet eksponeret ved EM i Polen/Ukraine i 2012.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Landsholdets medicinske stab vil også i de kommende fire år have sportsplejeprodukter fra Sports Pharma A/S med i kufferten.
 
 
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Direktør Niels Jensen, Sports Pharma A/S, tlf: 75 84 05 33, mail: niels@sportspharma.dk


Sports Pharma A/S forlænger fire år med landsholdet
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Webbureau Markedsføring CMS