|
Nyt projekt for lymfødempatienter: Kinesiotapes effekt på lymfødem efter operation for livmoderhalskræft. Af sygeplejerskerne Birgitte Rauff Mouritsen og Berit Vedel Kjærgård og social og sundhedsassistent Gurli Nielsen Introduktion ”Kan kinesiotape bruges til kvinder, der har fået lymfødem efter operation for livmoderhalskræft?” Dette spørgsmål stillede vi os selv efter at vi havde set kinesiotapens virkning i praksis og været på kursus i applikationsteknikken. Der forligger endnu ingen videnskabelige undersøgelser af kinesiotape. Vi satte os for at undersøge dette. Baggrund På gynækologisk obstetrisk afdeling Y5, Århus Universitetshospital Skejby, som har landsdelsfunktion i behandling af gynækologiske cancerformer, manglende vi supplerende tilbud til kvinder med lymfødem i underekstremiteterne. I 2006 fik vi på et palliationskursus på Hospice Fyn kendskab til at kinesiotape bruges til palliative patienter med lymfødem. På det tidspunkt havde vi en kvinde i afdelingen til palliativ pleje og behandling. Kvinden var voldsomt plaget af lymfødem i underekstremiteterne, der indskrænkede hendes bevægelighed. Efter at have drøftet problemstillingen i det tværfaglige team og indhentet patientens tilladelse tog vi kontakt til forhandleren m.h.p. hjælp og vejledning med at lægge kinesiotape på. Patienten responderede godt på behandlingen. Omfangsmål af benene mindskedes med flere centimeter og patienten fik bedre bevægelighed. Patienten fik i det følgende døgn lungestase og blev behandlet for dette. Vi havde overvejet om dette kunne ske, men blev overrasket over at det faktisk skete. Efterfølgende tog vi flere kinesiotapekurser (se sidst i artiklen) og ud fra denne viden begyndte vi at tape. Opbakningen fra lægerne var stor, og de begyndte at henvise patienter til os med lymfødemproblematikker. Vi fik bl.a. henvist en kvinde, der tre år tidligere var opereret for vulvacancer med efterfølgende strålebehandling. Patientens gener efter behandlingen var hævelse i genitalia og smerter strækkende op under kuverturen, som hun skulle videreundersøges for. Hun havde svært ved at sidde oprejst, cykle og havde ikke mulighed for intimt samliv. Under supervision af underviseren fra kinesiotapekurset planlagde vi en applikationsteknik. Vi tapede patienten en gang ugentlig i fem uger. Patienten oplevede meget hurtigt bedring: hævelse og smerter aftog hurtigt. Efter et par dage kunne hun sidde normalt og hun kunne cykle efter et par uger. Samlivet kunne genoptages efter 4 uger. Smerterne i mellemgulvet forsvandt og patienten har ikke haft brug for nærmere udredning siden. På denne baggrund besluttede vi os for at lave en systematisk undersøgelse af kinesiotapes virkning på lymfødem (2).
Hvad er kinesiotape? Kinesiotape er udviklet af en japansk kiropraktor og kinesiolog, Dr. Kenso Kase, i 1973, hvor målet var at udnytte kroppens naturlige helingsprocesser 24 timer i døgnet. Tapen er lavet i bomuld med akrylbelægning og vævet i bølger. Den er specielt rettet mod hud og muskulatur og understøtter bevægeligheden i muskulaturen. Den virker ved efter påsætning ud fra fastlagte principper i forhold til led -og muskelstilling, at danne rynker i det tapede område. Herved stimuleres og aktiveres både lymfesystemet (3), det endogene analgetiske system og muskel- og ledfunktionen. Tapen ligger på huden 4-6 dage ad gangen op til ca. gange efterfulgt af individuelle pauser. Den kan kombineres med andre behandlinger som f.eks. kompression og massage. Metode En norsk undersøgelse (4) beskriver, at 14 % af de kvinder, der er opereret for cervix cancer er meget generet af lymfødem og denne type operationer foretages på vores afdeling. Kvinderne, der er opereret for livmoderhalskræft og som ikke har fået efterbehandling i form af stråle – eller kemoterapi, går til kontrol i afdelingens ambulatorie: det første år hver tredje måned, derefter hvert halve år og én gang årligt de sidste to år. I alt fem år. Undersøgelsen omfatter 45 kvinder, der er opereret for cervixcancer stadie 1b. eller 2a. indenfor de sidste fem år, som ikke har fået efterfølgende stråle- eller kemoterapi og som har grad et lymfødem af benene d.v.s. ødemet er reversibelt og svinder natten over eller ved elevation. Kvinderne må ikke have problemer med kredsløbet, skrøbelig hud eller haft gener i benene før. Vi startede projektet 1 februar 2008 og det forventes afsluttet i slutningen af 2010. Projektet varetages udelukkende af 2 sygeplejersker og 1 So.Su. assistent, som alle er udlærte i kinesiotapebehandling. Deltagerne i projektet er opdelt i henholdsvis en interventions og en kontrolgruppe. I interventionsgruppen får deltagerne kinesiotape lagt på efter specielle principper, der skiftes en gang ugentlig i i alt 5 uger. Benene måles på specifikke steder og deltagerne udfylder for hver gang et VAS skema for uro, tyngdefornemmelse, hævelse og smerte i benene. BMI ved første og sidste undersøgelse samt fotos af benene med kinesiotape ved hver besøg. Udvidet spørgeskema ved første og sidste besøg i afd. I kontrolgruppen følges deltagerne ved 2 årlige vanlige kontroller i afdelingen i forbindelse med deres operation. De får målt BMI og målt benene og udfylder et udvidet skema begge gange, som ved interventionsgruppens første og sidste besøg. Projektet er godkendt af Region Midtjyllands videnskabsetiske komite og superviseres af en overlæge og forskningssygeplejerske fra afdelingen. Foreløbige resultater Ved interview forud for undersøgelsen viste det sig, at mange af kvinderne var meget generet af det lette stadie et lymfødem d.v.s. hævelse, uro, tyngde og smerter i benene. Det begrænser dem i hverdagen og en del kvinder ser det som prisen for at blive rask. Vores foreløbige resultater af undersøgelsen er lovende. Besvarelserne af spørgeskemaerne viser, at deltagernes subjektive gener i benene er aftagende. Perspektivering Såfremt vi kan dokumentere en positiv effekt af behandlingen, vil vi implementere denne praksis i afdelingen og oplære pårørende i at lægge det på. Hjælp til selvhjælp! Kvinderne kan bruge det som et supplement til anden lymfødembehandling (lymfødemmassage, kompression, selvdrænage (4) m.v.) så de får flere valgmuligheder i behandlingen af lymfødem (5). Projektet er også med til at sætte fokus på problemet og synliggøre det. Herved kan vi på et tidligere stadie måske medvirke til at forebygge at et lymfødem udvikler sig til sværere stadier (1). På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvor lange perioder kvinderne skal bruge tapen og hvor lange pauser de kan holde fremover. Dette må kvinderne individuelt vurdere. Vi vil gerne tilbyde kvinder fra landets andre regioner at deltage i projektet såfremt de opfylder inklusionskriterierne. Vi kommer gerne ud og fortæller herom. Projektet er støttet af firmaet Sportspharma. Sportspharma yder også kørselsgodtgørelse i form af 1,78 kr. pr. km. Til alle deltagere i projektet. Referencer:
Kurser i kinesiotaping som projektgruppen har deltaget i:
For yderligere oplysninger, kontakt:
Birgitte Rauff Mouritsen, Træffes ikke før 18 juni Projektleder, sygeplejerske, Gynækologisk Obstetrisk afdeling Y5, Århus Universitetshospital, Skejby E-mail: birgmour@rm.dk Berit Vedel Kjærgård Sygeplejerske, Gynækologisk Obstetrisk afdeling Y5, Århus Universitetshospital Skejby E-mail: beritmvk@hotmail.com
Gurli Nielsen Social-og sundhedsassistent, Gynækologisk Obstetrisk afdeling Y5, Århus Universitetshospital Skejby E-mail: gurlniel@rm.dk
|
