Pressemeddelelse

 
Fodterapeut begejstret for Formthotics-kursus
 
”Det var fantastisk inspirerende. Jeg bliver aldrig helt den samme fodterapeut igen, fordi jeg fik en anden måde at anskue tingene på.”
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Så markant lyder dommen fra fodterapeut Ann-Christin Henriksen over et kursus, som firmaet SportsPharma i Vejle tilbyder i samarbejde med LasF.
 

Sammen med 13 kolleger hovedsagligt fra Trekantområdet blev Ann-Christin Henriksen – der har klinik i Vejle-forstaden Vinding – undervist i anvendelsen af og principperne bag det såkaldte Formthotics Medical System.

De specielle, varme-modellerbare Formthotics indlægssåler tilpasser sig perfekt til fod og sko og kan afhjælpe en bred vifte af fod- og benproblemer. Systemet er udviklet til sundhedsprofessionelle og giver mange muligheder for korrektioner gennem kiler, svangstøtte og pelotter.

 
Ann-Christin Henriksen, som har været fodterapeut igennem 30 år, bestilte et startsæt med hjem til klinikken, så hun selv kan støbe Formthotics specialsåler til kunderne.
 
Hvor jeg tidligere tog cirka 1600 kroner for indlæg, kan jeg nu tilbyde kunden mindst lige så effektive og professionelle indlæg for 850 kroner. Og samtidig kan jeg nå at lave tre sæt såler på den tid, det tog at fremstille ét sæt efter den gamle metode.
 

Så resultatet er højere omsætning, bedre indtjening og lavere priser for kunderne, konkluderer Ann-Christin Henriksen, som selv har oplevet en meget gavnlig effekt af de Formthotics såler, hun har i støvlerne efter kurset.

Under kurset, som afholdes af SportsPharmas fysioterapeut Kristian Seest, blev Ann-Christin Henriksen og hendes kolleger gennem praktiske øvelser opmærksom på, hvordan ubalancer i fod, knæ eller hofte kan ”trække spor” langt op i kroppen.

 
Jeg ser helt anderledes på menneskekroppen efter det kursus, som var utroligt lærerigt og foregik i en afslappet og uhøjtidelig atmosfære. Som en kollega sagde: ”Det som jeg ikke forstod efter et helt semester på uddannelsen, fattede jeg her på ti minutter”. Det er en cadeau til Kristian Seest, siger Ann-Christin Henriksen, som varmt anbefaler kurset til alle kolleger.


Fodterapeut begejstret for Formthotics-kursus
Tip en ven  Sitemap - oversigt over tilgængelige sider  Udskriv
Webbureau Markedsføring CMS